Vi har ledige pladser: Fra Maj´26
En tryg, hjemlig og nær pasningsform for små børn
Hvad er en privat pasningsordning?
Solsikken Naturbørn er en privat pasningsordning i Faxe. Det betyder, at vi ikke er en kommunal dagpleje og ikke et kommunalt dagtilbud.
Hos os bliver børnene passet i hjemlige rammer, i en lille og overskuelig børnegruppe og med tæt kontakt til os voksne, Oksana og Benjamin. Hverdagen er præget af ro, omsorg, natur, gentagelser og nærvær, så barnet kan føle sig trygt og få mod på at udforske verden i sit eget tempo.

Tilskud fra Faxe Kommune til privat pasning
Økonomi og tilskud
Når I vælger en privat pasningsordning, indgår I en privat aftale med os om pasning af jeres barn. Samtidig kan I som forældre søge tilskud fra Faxe Kommune efter kommunens gældende regler.
I 2026 er den samlede pris for en plads hos Solsikken Naturbørn 10.400 kr. pr. måned.
Med Faxe Kommunes tilskud til privat pasning betaler I som forældre kun 25 % af beløbet.
Det betyder, at jeres egenbetaling i 2026 er:
2.600 kr. pr. måned
Resten af beløbet dækkes af Faxe Kommunes tilskudsordning til privat pasning.
Tilskuddet kan søges til børn fra 24 uger og op til 3 år. Kommunen kan give tilskud på 75 % af udgiften til børnepasning, dog maksimalt det beløb, der fremgår af Faxe Kommunes gældende takstblad.
Tilskuddet træder i stedet for en plads i et kommunalt dagtilbud. Det kan derfor først udbetales fra barnets garantidato, hvor barnet er berettiget til en plads i et kommunalt dagtilbud.
Da regler og takster kan ændre sig, anbefaler vi altid, at I også orienterer jer hos Faxe Kommune. I er selvfølgelig også velkomne til at spørge os, hvis I har brug for hjælp til at forstå, hvordan tilskud og egenbetaling hænger sammen.

Kort overblik
Samlet pris i 2026: 10.400 kr. pr. måned
Kommunalt tilskud: 75 %
Jeres egenbetaling: 2.600 kr. pr. måned
Gælder for: Børn fra 24 uger og op til 3 år

Det private betyder ikke, at der ikke er krav
Godkendelse og tilsyn
Solsikken Naturbørn er godkendt af kommunen og underlagt kommunalt tilsyn efter reglerne for private pasningsordninger.
Det betyder, at kommunen fører tilsyn med, at pasningen foregår forsvarligt, trygt og med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring. Tilsynet er en vigtig del af rammen omkring private pasningsordninger og er med til at sikre, at børnene passes under ordnede forhold.
For os er tilsyn ikke kun noget formelt. Det hænger sammen med den faglige refleksion, vi også selv arbejder med i hverdagen: Hvordan trives børnene? Hvordan fungerer børnegruppen? Hvordan skaber vi ro, nærvær og gode deltagelsesmuligheder for alle børn?
Samme omsorg for barnet – men en anden ramme
Ikke en kommunal dagpleje eller et dagtilbud
Solsikken Naturbørn er ikke en kommunal dagpleje og ikke et kommunalt dagtilbud. Vi er en privat pasningsordning.
Det betyder, at pasningen ikke drives af kommunen, men af os privat. Forældrene har derfor en direkte aftale med os om barnets plads, hverdag og praktiske forhold.
Pædagogisk minder hverdagen på nogle måder om dagpleje, fordi børnene er i hjemlige rammer, i en lille gruppe og med nære voksne omkring sig. Men organisatorisk er det en privat pasningsordning, og det er vigtigt for os at bruge den korrekte betegnelse.


Trygge læringsmiljøer i hele hverdagen
Pædagogik i en privat pasningsordning
Private pasningsordninger er ikke forpligtet til at udarbejde en formel pædagogisk læreplan på samme måde som dagtilbud.
Det betyder dog ikke, at hverdagen ikke er pædagogisk. Hos Solsikken Naturbørn arbejder vi bevidst med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge læringsmiljøer i hele dagen.
Vi lader os inspirere af den styrkede pædagogiske læreplan, det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Det gør vi på en måde, der passer til vores lille, hjemlige og naturpædagogiske hverdag.
For små børn sker læring ikke kun i planlagte aktiviteter. Den sker, når vi tager imod om morgenen, når vi spiser sammen, når vi trøster, leger, tager tøj på, går på tur, undersøger en regnorm, venter på tur eller hjælper et barn ind i fællesskabet.
