Krop, sanser, bevægelse og sprog

Små børn lærer med hele kroppen – i bevægelse, i relationer og gennem hverdagens mange sanseoplevelser

Krop, sanser, bevægelse og sprog

Hos Solsikken Naturbørn hænger krop, sanser, bevægelse og sprog tæt sammen. Når et barn kravler over en træstamme, mærker regnen på kinderne, lytter til fuglene eller fortæller om en mariehøne, er både kroppen, sanserne og sproget i brug.

Vi skaber trygge rammer, hvor børnene får tid og plads til at bevæge sig, undersøge, gentage og gøre deres egne erfaringer. Vi er tæt på, sætter ord på og hjælper barnet videre, når noget er nyt eller svært.

Img 3481 – Stor

Kroppen er barnets første vej til at forstå sig selv og verden

Små børn lærer med hele kroppen

Små børn lærer ikke kun ved at lytte og kigge. De lærer ved at røre, smage, dufte, bevæge sig og prøve igen. Kroppen fortæller barnet, hvad der føles rart, spændende, svært eller overvældende.

Når barnet bruger kroppen aktivt, udvikler det blandt andet balance, koordination, kropsbevidsthed og tro på egne evner. Samtidig får barnet erfaringer med afstande, retninger, hastighed, tyngde og rummets muligheder.

Vi følger barnets initiativer og giver plads til både den forsigtige undersøgelse og den mere energiske bevægelse. Nogle børn kaster sig hurtigt ud i noget nyt, mens andre har brug for at se det an og mærke vores støtte først.

Bevægelse er en naturlig del af hele dagen

Motorik i hverdagens små øjeblikke

Motorisk udvikling foregår ikke kun i planlagte aktiviteter. Den sker også, når barnet selv kravler op på stolen, tager støvler på, bærer sin kop, hjælper med at rydde op eller går hen for at finde en ven.

I løbet af dagen får børnene mulighed for at:

  • gå, løbe og kravle
  • hoppe, balancere og klatre i trygge rammer
  • grave, skubbe, trække og bære
  • gribe, samle, hælde og sortere
  • øve sig i selv at tage tøj og sko af og på

Vi tilpasser udfordringerne til det enkelte barns alder, udvikling og dagsform. Målet er ikke, at børnene skal kunne det samme på samme tid. Det vigtige er, at det enkelte barn oplever glæde ved bevægelse og får mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo.

I naturen møder kroppen levende og varierede udfordringer

Naturen som motorisk læringsrum

Naturen er ikke flad og forudsigelig. Her er jord, græs, sten, blade, vandpytter, bakker, grene og ujævne stier. Det giver børnene naturlige muligheder for at øve balance, styrke, koordination og kropslig tilpasning.

En lille bakke kan være et bjerg for små ben. En gren kan blive en balancebom, og en tung spand med sand kan kræve både koncentration og vedholdenhed.

Vi er tæt på og hjælper børnene med at vurdere, hvad de kan prøve. Vi griber ikke nødvendigvis ind med det samme, men giver barnet tid til selv at finde en løsning, når det er trygt og forsvarligt.

På den måde får barnet erfaring med både egne muligheder og egne grænser. Det styrker modet til at prøve igen og glæden ved at mestre noget, der før var svært.

Verden bliver forståelig, når den må mærkes

Sanser i børnehøjde

Små børn oplever verden gennem sanserne. De mærker vinden i håret, kulden i fingrene, solen på kinderne og mudderet under støvlerne. De lytter til regnen, fuglene og bladene, der rasler.

Børnene får blandt andet erfaringer med:

  • kulde, varme, vind og regn
  • jord, sand, vand, græs og mudder
  • bløde, ru, glatte, våde og tørre materialer
  • dufte fra blomster, mad, skovbund og våd jord
  • lyde fra dyr, mennesker, maskiner og vejr
  • kroppens egne signaler som sult, træthed, spænding og ro

Vi hjælper børnene med at sætte ord på sanseoplevelserne. Det kan være: “Vandet er koldt”, “stenen er tung”, eller “vinden kilder på din kind”.

Når barnet oplever noget gennem kroppen og samtidig hører ordene, bliver sproget konkret og meningsfuldt.

Nogle oplevelser kalder på aktivitet – andre kalder på en pause

Vi skaber ro omkring sanseindtrykkene

Små børn kan hurtigt få mange indtryk. Derfor er det vigtigt, at dagen også rummer ro, nærhed og mulighed for at trække sig lidt tilbage.

Vi holder øje med barnets signaler og hjælper med at skabe balance mellem aktivitet og hvile. Et barn kan have brug for at sidde tæt hos os, kigge på de andre eller finde et roligt sted, før det igen er klar til at deltage.

Gennem vores stemme, kropssprog og nærvær hjælper vi barnet med at finde ro i kroppen. Det giver barnet en oplevelse af at blive forstået og passet på.

Vi støtter barnets sprog gennem nærværende samtaler og med inspiration fra SNAK-modellen

Sprog vokser i nære relationer

Sprog udvikles, når barnet bliver mødt, lyttet til og taget alvorligt. Derfor arbejder vi med sprog gennem hele dagen – i legen, ved måltidet, i garderoben, på ture, under omsorgssituationer og i de små samtaler, der opstår omkring det, barnet er optaget af.

Vi bruger SNAK-modellen som en enkel og nærværende støtte i vores sprogpædagogiske arbejde:

S – Sæt ord på og forklar nye ord

Vi sætter ord på det, barnet ser, gør, føler og oplever, og vi forklarer nye ord i konkrete situationer.

N – Nysgerrige spørgsmål engagerer barnet

Vi stiller enkle og åbne spørgsmål, der tager udgangspunkt i barnets interesse og giver barnet mulighed for at svare med ord, lyde, mimik, pegen eller bevægelse.

A – Anerkend og udvid det, barnet siger

Vi viser barnet, at vi har hørt det, og bygger nænsomt videre på dets ord eller udtryk. Siger barnet eksempelvis “stor hund”, kan vi svare: “Ja, det er en stor, brun hund, som løber hurtigt.”

K – Knyt til barnets hverdag

Vi forbinder nye ord og oplevelser med noget, barnet allerede kender. Det gør sproget lettere at forstå og giver barnet mulighed for at genkende og bruge ordene igen.

Vi følger barnets opmærksomhed og giver god tid til at reagere. Små børn kommunikerer ikke kun med ord, men også gennem blik, lyde, kropssprog og handlinger. Alt dette møder vi som meningsfulde forsøg på kontakt og samtale.

På den måde bliver sproget ikke en særskilt aktivitet, men en naturlig del af vores relationer, oplevelser og fælles hverdag.

Vi hjælper barnet med at forstå det, der sker indeni

Følelser har også brug for ord

Små børn kan mærke stærke følelser, længe før de selv kan forklare dem. Derfor hjælper vi barnet ved at sætte rolige og enkle ord på det, barnet oplever.

Vi kan for eksempel sige:

“Du blev ked af det, da mor gik.”

“Du ville gerne have skovlen, og nu blev du vred.”

“Den høje lyd forskrækkede dig.”

Vi anerkender barnets følelse og hjælper med at udvide forståelsen af det, der skete. Barnet behøver ikke selv kunne svare med ord. Et blik, en bevægelse, en lyd eller en hånd, der søger vores, er også kommunikation.

Når vi bliver hos barnet og sætter ord på oplevelsen uden at presse, får barnet gradvist erfaring med at genkende og udtrykke følelser, ønsker og behov.

Genkendelige ord og rytmer skaber både sprog og tryghed

Sang, rim og gentagelser

Sang, rim, remser og små bevægelseslege er en naturlig del af vores hverdag. Når børnene møder de samme ord, melodier og bevægelser igen og igen, får de mulighed for at genkende, lytte og efterhånden deltage på deres egen måde.

Nogle børn synger med. Andre laver bevægelser, siger det sidste ord, smiler eller lytter stille. Alle former for deltagelse har værdi.

Vi bruger også sange og små remser i dagens overgange, for eksempel når vi rydder op, vasker hænder, tager tøj på eller gør klar til måltidet. Det gør overgangen mere rolig, genkendelig og overskuelig.

Gentagelser giver barnet tid til at forstå nye ord og prøve dem igen, uden at det bliver en præstation.

Naturen giver os noget konkret at undre os over og tale sammen om

Naturen som sprogrum

Når vi er ude, møder børnene dyr, planter, vejr, farver, former, lyde og bevægelser. Det giver mange naturlige anledninger til nærværende samtaler.

Vi kan tale om den lille snegl og den lange regnorm, den våde jord og det tørre blad eller fuglen, der flyver hurtigt, mens billen kravler langsomt.

Med inspiration fra SNAK-modellen sætter vi ord på det, børnene oplever, forklarer nye ord og stiller nysgerrige spørgsmål. Vi anerkender og udvider barnets svar og forbinder oplevelsen med noget, barnet allerede kender.

Vi kan for eksempel sige:

“Bladet er sprødt. Det betyder, at det let kan knække.”

“Hvad tror du, der gemmer sig under stenen?”

“Ja, det er en snegl. Det er en lille snegl med et rundt hus.”

“Kan du huske, at vi også fandt en snegl efter regnen i går?”

På den måde bliver naturen et konkret sprogmiljø, hvor ordene vokser ud af barnets egne oplevelser og nysgerrighed.

Natur, Udeliv og Science Møder Kultur, Æstetik og Fællesskab i Solsikken

Krop, sanser, bevægelse og sprog udvikles side om side

Små erfaringer bliver til stor udvikling

Når barnet bevæger sig, får det erfaringer, som kan blive til ord. Når vi sætter ord på en sansning eller en følelse, får barnet hjælp til at forstå sin egen krop. Når vi synger og bevæger os sammen, bliver sproget en del af et trygt fællesskab.

I Solsikken Naturbørn arbejder vi derfor ikke med krop, sanser, bevægelse og sprog som adskilte områder. Det hele flettes naturligt ind i vores hverdag, vores relationer og vores oplevelser i naturen.

Vi arbejder fagligt med inspiration fra det fælles pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne Krop, sanser og bevægelse samt Kommunikation og sprog. Som privat pasningsordning er vi ikke forpligtet til at udarbejde en formel pædagogisk læreplan på samme måde som et dagtilbud, men vi bruger temaerne som inspiration til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børnene.

Hos os skal barnet have lov til at mærke verden, bevæge sig i den og langsomt finde sine egne ord for det, det oplever.